Nærum Hovedgade 76, 1. 5., 2850 Nærum
Lejlighed med enestående terrasse på ca. 28 m² – som en ekstra stue under åben himmel
En sjældent udbudt perle i hjertet af Nærum.
Midt i det levende strøg på Nærum Hovedgade gemmer der sig en skøn lejlighed, som balancerer det bedste fra begge verdener. Bylivet venter lige uden for gadedøren, men alligevel hersker der en bemærkelsesværdig ro, så snart du træder indenfor hjemmets vægge – og ikke mindst, når du bevæger dig videre ud på lejlighedens helt unikke uderum.
Forfra er det en velholdt 70’er-ejendom, der danner rammen om din kommende tilværelse. Men lad os nu begynde dér, hvor boligen for alvor skiller sig ud. For her får du ikke blot et lille uderum – en altan eller en balkon – men derimod en regulær terrasse på ca. 28 m² i en størrelse, man sjældent ser i denne type bolig. Halvt overdækket, afskærmet og vendt væk fra hovedgadens puls folder den sig ud som en privat oase, hvor du finder ro og skøn udsigt til grønne trækroner og åben himmel. Med et uderum som dette er der rig mulighed for at indrette med spiseplads, et loungehjørne, grill og grønne indslag, og det er let at forestille sig, hvordan udelivet bliver en naturlig forlængelse af din kommende hverdag året rundt – nærmest som en ekstra stue under åben himmel.
Solen skinner på terrassen fra tidlig morgen til sen aften, og det dejlige lysindfald følger med hele vejen ind i lejlighedens 74 m2, der fremstår velindrettede med en entré, hvor integrerede skabe holder styr på hverdagens praktikaliteter. Værelset byder ligeledes på indbygget opbevaring, mens køkkenet er indrettet med god skabs- og arbejdsplads, og her finder du såvel vaskemaskine som opvaskemaskine. Fra kokkerierne i køkkenet kan samtalen flyde frit ind i stuen, der folder sig ud stor og lys med plads til både middagsselskaber og afslappende aftener i bløde sofaer. Et badeværelse med kombineret brus og kar samt udluftningsvindue fuldender den gode boligoplevelse.
Boligen er attraktivt placeret i en veldrevet ejerforening med direkte adgang til Hovedgadens butikker og hverdagsliv samt kort afstand til områdets grønne omgivelser. Jægersborg Hegn, Ravnholm Skov og Dyrehaven ligger alle i nærheden og giver gode muligheder for gå- og løbeture. Kysten ved Skodsborg Strand nås ligeledes hurtigt, og Vedbæk Strand samt det maritime miljø i Vedbæk er inden for kort kørselsafstand.
Infrastrukturen er velfungerende med nem adgang til motorvejsnettet. Offentlig transport er let tilgængelig via Nærumbanen mod Lyngby, gode busforbindelser til Holte samt Skodsborg Station med kystbaneforbindelser mod København og Helsingør.
Bag ejendommen er der brugsret til en nummereret parkeringsplads til lejligheden samt tilhørende kælderum.
- Energimærke
Dokumenter
Kontakt os
-
Philip Stenkjær
- E: ps@bernstorffestate.dk
- T: 60472410